En varm suppe til mange gæster!
| Jeg anbefaler at lave en dobbelt eller trippel portion. |
Det skal du bruge
- 1 liter vand
- 500 g græskar
- 2 store rødløg
- 1 rød peber
- 200 g selleri
- 1 persillerod
- 1 dl hvidvin
- urtesalt/bouillon
- 1 fed hvidløg
- ingefær
- lidt chillie
- 1 spsk olivenolie
| Farven er fantastisk og duften fejler heller ikke noget. |
Skræl græskar og persilleroden. Skær disse samt den røde peber og sellerien i store terninger, som kommes op i en plasticpose sammen med 1 spsk olivenolie og det pressede hvidløg. Bland posens indhold godt. Indholdet hældes ud på en bageplade med bagepapir. Sæt bagepladen i ovnen på 200 grade, og rist grøntsagerne i ca 20 minutter.
I mens snittes løgene fint, og steges gyldne i en stor gryde. Tilsæt chillie, urtesaltet og hvidvinen, lad blandingen koge et par minutter. Når grøntsagerne er ristet færdige, kommes disse op i gryden sammen med 1 liter vand og koges ca 30 minutter. Blend suppen og smag til med salt og peber.
Til græskarsuppen serverer jeg groftbrød og eventuelt lidt italiensk pølse.
| Vi drypper lidt græskarolie på suppen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar