onsdag den 15. januar 2014

JANUAR, Haven

Hvad med at lave dig et Avocadotræ?


Se lige på fotoet, hvor fint min venindes 3 år gamle Avocado træ er. Det er meget nemt at gøre efter.

Det skal du bruge
  • 1 avocadosten
  • 2 skruer
  • 1 glas med vand
  • 1 urtepotte med jord
Sådan gør du
Du tager en rengjort Avocado sten, og sætter den med den tykke ende nedad i fx et snapseglas, så den nederste halvdel af stenen bliver dækket af vand. Alternativt borer du et par skruer ind i på midten af stenen, så skruerne kan hvile på kanten af et glas. Husk at den nederste halvdel af stenen skal være dækket af vand, hele tiden. Placer glasset så lyst som muligt. Det kan tage op til et par måneder før stenen flækker, og den lille rod kommer til syne. Vær tålmodig- det er en lang proces.
Når roden er ca 5 cm centimeter, skal den plantes i en potte. Halvdelen af kernen skal dækkes med jord. 
Så vil et lille Avocadotræ begynde at vokse frem. Potten skal holdes fugtig og placeres lyst. Jeg har lige sat 3 Avocadoer til spiring, jeg tror det vil se flot ud med flere små træer i samme potte. Husk det bliver et smukt træ uden avokado!

1 kommentar:

  1. Kære Anna Vibeke - tak for tippet med avocado træet. Det vil også prøve at lave mig nogle avocado træer - og jeg vil prøve at have tålmodighed, selvom det bliver svært! God dag!

    SvarSlet