torsdag den 15. maj 2014

MAJ, Køkkenet

Humus til maven, ikke til planterne!

Humus kan bruges til mange ting! F.eks. i stedet for smør når der laves madder til børnenes madkasser. Humus på ristet rugbrød kan være en let forret, og som tilbehør til kød eller kylling. Det tager ingen tid at lave, og din humus kan varieres ved tilsætning af krydderier. Jeg laver humus med de nedenstående ingredienser. 

Hvad du skal bruge
  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk. Tahin
  • 5 spsk. olivenolie
  • Saften af 1/2 citron
  • 1/2 chili
  • 1 fed hvidløg
  • 8 blad af pebermynte
  • salt
  • peber


Sådan gør du
Du blander alle ingredienser i en skål og blender indtil du har en jævn masse. Smages til med salt og peber. Humusen må ikke blive tør, og det undgås ved tilsætning af lidt ekstra olivenolie eller citronsaft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar