Har du prøvet at lave en hurtig syltning af dine agurker?
Her får du min mors opskrift som er et godt tilbehør til kød men kan også bruges til smørrebrød. Har du ikke agurker selv, kan de købes i den nærmeste butik, hvor man nu kan få tre agurker for en tier.
Det skal du bruge
- 500 g agurk
- 2 spsk eddike
- 2 spsk sukker
- lidt salt og peber
- 4 spsk finhakket persille
Tag en ostehøvl og og skær agurken. Læg agurken i et fad tilsammen med persille. Bland laget, og hæld blandingen ud over agurken og lad det stå i nogle timer i kølskabet. Smager bedst samme dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar